Grunden til at vi valgte Abyssinier har sin egen historie.

Dronningen af Saba blev til virkelighed. 

Dronningen stod uden for vores dør en sen aften, og bad om at blive lukket ind lige som prinsessen i H.C. Andersens eventyr. Det blev hun naturligvis. Hun var så smuk. Jeg måtte straks slå op i et leksikon for at se hvad det var for en kat, for af ædel byrd det var hun - det kunne enhver se. Den lille røde kat var en sorrel abyssinier. Hun sov i min fodende den nat. Da morgenen gryede rejste hun sig og strakte sin smukke krop i en solstribe der faldt ind af vinduet. Da så jeg hun ikke var en drøm, hun var smuk som Dronningen af Saba. Dronningens ejer ringede på vores dør samme eftermiddag, og eventyret var forbi.
 

Nu ville jeg have kat, og jeg som først skulle have kat når jeg blev gammel og skulle sidde i min gyngestol. Men penge til en kat i dronningeklassen det var der ikke - så det blev til 2 dejlige katte fra et internat. Men jeg kunne ikke glemme Dronningen, så jeg begyndte at gå på katteudstilling og styrede straks mod abyssinierne. Det blev jeg ved med i 10 år. Den dag min mand og jeg flyttede fra København og ud på landet, da var tiden inde til at få en abyssinier. Vi bor i et gammelt børnehjem hvor der er rigelig med  plads, nær Knuthenborg Safaripark. Eventyret begyndte, og i dag har vi smukke abyssinier i vores hjem.

Da vi startede var det den sorrel abyssinier der lå mit hjerte nærmest, den lignede en lille mini puma, slank og elegant. I dag  må jeg sige, at en vildtfarvede abyssinier også er utrolig smuk. 
Vi syntes dog, at det kunne være spændende  med to slags katte, så vi valgte somalien, egentlig samme race. Den eneste forskel er pelslængden og den flotte buskede hale. Somalien har så den fordel, at den er en natur kat der ikke skal have pelspleje, det klarer den selv. Vi har enkelte fuldfarvede somalikatte det vil sige sorrel og vildtfarvet.  I dag har vi dog ikke somalierne mere, det blev et for omfattende arbejde og giver for mange katte i hjemmet og vi vil gerne at der er plads og tid til alle katte i hjemmet.

Vi har på det sidste fået blå killinger en meget speciel farve som jeg er kommet til at syntes rigtig godt om, men det er dog de vildtfarvede og sorrel der dominere vores opdræt.  Abyssinieren er utrolige lækre katte, ikke støjende men selskabelige og kontaktsøgende. Det er et krav fra katten at den vil have selskab, og det skal være på minuttet når det passer den, og det gør det tit. De elsker, og tror de ejer deres menneske - det er ikke omvendt. De minder meget om hunde altid ved din side, legende og kælen, elsker at pjaske med vand helst når du vasker op, og når du reder seng er du helt sikker på en hjælper der kontrollere lagnet fra undersiden.

Saltvig's Fineste Fine vores sidste somali pige, hun var en personlighed der lige til det sidste forstod at sætte sig i respekt, en virkelig dronning der aldrig vil blive glemt.